Det gamle teglværk
Tversted Teglværk blev opført i 1889-90 af gårdejer Julius Grønbech, der også var murermester.
Han byggede flere huse i Tversted – blandt andet sin egen gård, Teglgaarden, der stadig ligger ved Tannisbugtvej.
Det gamle teglværk
Tversted Teglværk blev opført i 1889-90 af gårdejer Julius Grønbech, der også var murermester.
Han byggede flere huse i Tversted – blandt andet sin egen gård, Teglgaarden, der stadig ligger ved Tannisbugtvej.
Ådalen havde både ler og energi
Uggerby Å er det længste vandløb i Hjørring Kommune og blandt Danmarks 11 længste. Undervejs har Uggerby Å givet kraft til et vanddrevet elværk fra 1918. Bindslev Gl. Elværk drives i dag af frivillige entusiaster. Det kan besøges syd for Bindslev.
Ådalen havde både ler og energi
Tversted Ådal var ideelt til et teglværk. Her kunne man grave noget af landets fineste ler, og mosen kunne levere tørv til brændingen. Ved opstemning kunne åen drive en vandmølle, og levere energi til det maskineri, der æltede leret og formede mursten.
De rå, våde mursten lufttørrede i store, åbne tørrelader, inden de blev brændt i en stor, tørvefyret ovn. Under brændingen, der kunne vare op til flere uger, blev porten til ovnen muret til. Ovnen måtte køle af i nogle dage, inden man kunne bryde portåbningen op og se, hvor vellykket brændingen havde været.
Brændingens kvalitet var afgørende
Brændingen blev forestået af en teglbrænder, og teglværket var afhængigt af, at han gjorde sit arbejde godt. De færdige mursten blev sorteret i tre kvaliteter: hårdtbrændte, helbrændte og halvbrændte. De halvbrændte mursten var de ringeste og kunne kun bruges til indre mure. Derfor kunne de ikke sælges lige så dyrt som de hårdt- og helbrændte.
Ud over teglbrænderen beskæftigede teglværket ca. 3 mand foruden en række tørvegravere, som hentede tørv i mosen. Det var hårdt, fysisk arbejde med lange arbejdsdage, og det var ikke særligt godt lønnet.
Baseret på Kjeld Larsens artikel om Tversted Teglværk fra ”Fra egnens fortid” udgivet af Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn
Teglværket lukkede i 1931
Julius Grønbech døde i 1916, og hans kone Marie drev teglværket frem til 1931, hvor det lukkede og siden forfaldt. I dag ses kun nogle fundamenter fra teglværket ved Tversted Å. Men hvis du støder på en teglsten, hvor navnet Tversted Teglværk er brændt ind, kommer den herfra.
Hør mere om …………..
Markfirben
Fra april til oktober kan du være heldig at se markfirben i klitterne. Hannen er flot grøn og hunnen brun med lyse pletter. De bliver op til 23 cm med hale. De lægger deres æg i sandet og er afhængige af solens varme til at udruge dem. Markfirbenet er truet i hele Europa, fordi de mangler levesteder.
Blodrød storkenæb
Blodrød storkenæb vokser i kalkrig sandet jord. Klitterne omkring Tversted rummer en af Danmarks største bestande. Navnet hentyder til bladene, der er blodrøde sidst på året. Blomsterne er smukt lilla. Der findes flere forskellige arter storkenæb. De er alle opkaldt efter frugtstanden der ligner et storkenæb.
Rødrygget tornskade
De stikkende buske giver sikre redesteder for småfugle, bl.a. rødrygget tornskade. Tornskaden spidder insekter på tornene, som den kan spise senere. Tornskaden overvintrer i Afrika og vender tilbage i maj. Du kan ofte se den sidde i toppen af en tjørnebusk. I sensommeren samles de tit i familieflokke.
Nikkende kobjælde
Over en femtedel af alle verdens nikkende kobjælder vokser i Danmark, og en stor del af dem her i grønsværklitten omkring Tversted. Nikkende kobjælde blomstrer i april-juni med smukke violette blomster og helt gule støvdragere. Hele sommeren står den med oprette frugtstande, der ligner små barberkoste.
Masser af oplevelser venter
Klik på oplevelsen for at læse mere