Ildlederbunker

 Ildlederns opgave var, ved hjælp af dens udstyr, at lokalisere bevægelige mål for kanonerne

Ildlederbunker

 Ildlederns opgave var, ved hjælp af dens udstyr, at lokalisere bevægelige mål for kanonerne

Ildlederbunker

Under besættelsen i 1940-45 var Tversted hjemsted for en styrke på 102 marinesoldater og 60 hærsoldater. Foruden et kompagni hviderussiske infanterister, der havde til opgave at beskytte batteriet på landsiden og bevogte vejen sydfra. Området var desuden beskyttet af over 6.200 panser- og personelminer.

Stützpunkt Tversted

I løbet af besættelsen opførtes her et stort marine-støttepunkt ”Stützpunkt Tversted” – i 1945 bestod det af et kanon-batteri med fire 10,5 cm flåde-kanoner og mere end 50 beton-installationer: ammunitionsbunkere, mandskabsbunkere, ildlederbunker, og mortér-bunkere, maskingeværsbunkere, sanitets-bunkere m.m. Det hele forbundet med mere end 8 km løbegange. Her ligger ildlederbunkeren.

Den centrale bunker

Ildlederbunkeren var den centrale bunker, hvorfra skydningen – ’ilden’ – fra de fire kanoner skulle ledes. Herfra udpeges målet, afstanden og målets fart og retning, hvorudfra indstillingen af kanonen beregnes og meldes til kanonbunkeren – efterfulgt af ordren til at skyde.

Beskyttelse af kyst og farvand

Formålet med Stützpunkt Tversted var at beskytte farvandet mellem Hirtshals og Skagen, og at vanskeliggøre en allieret invasion fra nord. Blandt andet ved at forsvare vejen op fra stranden, så en invasionsstyrke ikke kunne komme ad den fra stranden. Selve vejen blev spærret af en betonmur et par hundrede meter fra stranden.

Fra Pyrenæerne til Nordkap

Stützpunkt Tversted var en del af Atlantvolden – et mere end 5.000 km langt forsvarsværk langs den europæiske kyst fra Pyrenæerne ved den spanske grænse til Nordkap i Norge. Formålet var at beskytte kysten mod en invasion. Alene i Danmark blev der opført 8.000 beton-installationer, heraf 2.000 egentlige bunkere.

GUIDEDE BUNKERTURE

Der er jævnligt guidede bunkerture gennem Stützpunkt Tversted.
Se hvornår, og hvordan du kommer med på tversted.dk

Hør mere om …………..

Markfirben

Fra april til oktober kan du være heldig at se markfirben i klitterne. Hannen er flot grøn og hunnen brun med lyse pletter. De bliver op til 23 cm med hale. De lægger deres æg i sandet og er afhængige af solens varme til at udruge dem. Markfirbenet er truet i hele Europa, fordi de mangler levesteder.

Blodrød storkenæb

Blodrød storkenæb vokser i kalkrig sandet jord. Klitterne omkring Tversted rummer en af Danmarks største bestande. Navnet hentyder til bladene, der er blodrøde sidst på året. Blomsterne er smukt lilla. Der findes flere forskellige arter storkenæb. De er alle opkaldt efter frugtstanden der ligner et storkenæb.

Rødrygget tornskade

De stikkende buske giver sikre redesteder for småfugle, bl.a. rødrygget tornskade. Tornskaden spidder insekter på tornene, som den kan spise senere. Tornskaden overvintrer i Afrika og vender tilbage i maj. Du kan ofte se den sidde i toppen af en tjørnebusk. I sensommeren samles de tit i familieflokke.

Nikkende kobjælde

Over en femtedel af alle verdens nikkende kobjælder vokser i Danmark, og en stor del af dem her i grønsværklitten omkring Tversted. Nikkende kobjælde blomstrer i april-juni med smukke violette blomster og helt gule støvdragere. Hele sommeren står den med oprette frugtstande, der ligner små barberkoste.

Masser af oplevelser venter

Klik på oplevelsen for at læse mere